Viser opslag med etiketten Artikler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Artikler. Vis alle opslag

mandag den 7. november 2011

Hvordan kan bandekriminalitet forebygges?
Vi har valgt artiklen ”Hvordan kan bandekriminalitet forebygges?”, der generelt oplyser omfanget af personer der er tilknyttet bandemiljøet, og hvor meget kriminalitet de begår. Overordnet handler artiklen om de generelle forhold vedrørende bandekriminalitet, der vil hjælpe den enkelte deltager med, at få større faktuelt viden om emnet inden temadagen. 


Flere skudopgør i rocker- og bandemiljøet
Vi har valgt ”Flere skudopgør i rocker- og bandemiljøet”, da den understreger at selvom der har været en massiv stor politisk og politimæssig indsat, florer der stadig mange våben rundt i rocker – og bandemiljøet. Alene i tredje kvartal i 2011 har der været 46 skyderier, hvor der til sammenligning i hele 2010 kun blev registreret 40 skyderier. Artiklen viser, at bandekrigen stadig er godt i gang, og at det er et emne der har stor betydning for hver enkelt dansker.

  
Sandbergs lærling på anklagebænken
Vi har valgt artiklen ”Sandbergs lærling på anklagebanken”, der fortæller historien om Mazdak Fabricius, en integreret HA rocker, som var med til at starte den nuværende bandekrig med drabet på Osman Nuri Dogan. Drabet har politiet siden kaldt startskuddet til bandekonflikten i hovedstadsområdet.

http://ekstrabladet.dk/112/article1652591.ece

Bandekrigens start skal nu have en slutning

7. november 2011

I dag indleder retten i Glostrup sagen om drabet i Tingbjerg i august 2008, som menes at have sat bandekrigen i gang. Lige nu er der ro, men det kan altid blusse op igen, siger politi og forsker.


Det startede med drabet på den 19-årige vvs-lærling Osman Nuri Dogan fra Tingbjerg. Sent om aftenen den 14. august 2008 blev der i en sådkald drive-by-aktion affyret 25-30 skud fra en bil mod en større gruppe unge, der hang ud foran et pizzeria i den belastede københavnerforstad.


Osman Nuri Dogan blev ramt, og det blev det første drab i det, der senere blev kendt som bandekrigen. I kølvandet på episoden i august 2008 fulgte nemlig en voldsspiral med daglige skyderier i gaderne rundt omkring i København.


Hvorfor den 19-årige Osman Nuri Dogan skulle dræbes, er fortsat uklart, men det vil sandsynligvis komme frem i retssagen, som starter i retten i Glostrup i dag. Det skriver Urban.


En 24-årig mand med tilknytning til Hells Angels støttegruppe AK81 er tiltalt for mordet. Han er anklaget for at have skudt Osman Nuri Dogan med en automat riffel af typen AK47 samt at have aftalt drabet med andre ’uidentificerede personer’. Han er desuden tiltalt for våbenbesiddelse.


Banderne ønsker selv fred.


Efter episoden i Tingbjerg startede bandekrigen, som siden har kostet mindst seks personer livet. Men siden januar i år, hvor der igen var en række skudepisoder, er konflikterne dog stilnet af, fortæller politiet.


»Lige nu er der forholdsvis meget ro på, og det er vi glade for,« siger Knud Hvass, politikommissær hos Københavns Politi.


Det er både til gode for politi og borgere, når der er fred og ro. Men det er det også for banderne, forklarer Michael Hviid Jacobsen, professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet.


»Det tærer på kræfterne at ligge i konflikt over flere år. Derfor er der en vis mættethed i bandemiljøet lige nu. De har jo også selv interesse i, at der ikke er for meget bølgegang. For når der er det, så sætter politiet også hårdere ind,« siger han.


Vi har ikke set det sidste


Ud over at alle parter altså har noget at vinde ved at holde våbenhvile, må man også tilskrive politiet en del af æren for den nuværende ro.


»Da bandekrigen startede, fik politiet jo tilført ekstra ressourcer, og man oprettede task force og så videre. Man gik mere målrettet ind med efterforskning og anholdelser, og det har helt klart haft en effekt,« siger Michael Hviid Jacobsen, som dog stadig advarer mod at tro, at bandekrigen nu kan lægges død.


»Der skal ikke meget til at antænde bålet, så jeg tror da ikke, vi har set det sidste til bandekrig i Danmark,« siger han.


Samme budskab lyder fra politikommissær Knud Hvass.


»Det er jo uforudsigeligt, hvornår der sker noget, desværre. Så vi fortsætter selvfølgelig indsatsen,« siger han.


Kilde: http://www.urban.dk/2011/11/bandekrigens-start-skal-nu-have-en-slutning/